Foto-kartellet.dk

Falsters fotografiske fællesskab

Foto-maraton 2019

Vanen tro indleder foto-kartellet også i 2019 foråret med det traditionsrige 6 timers foto-maraton, i 2019 endda i en 10. gangs jubilæumsudgave. I 2019 er lokationen for foto-maratonet tilbage hvor det hele begyndte, nemlig i en af Danmarks sydligste belligende byer Gedser. Årets nervepirrende. spændende, udfordrende og ikke mindst hyggelige maraton finder sted d. 4. maj 2019.

Hvad går det ud på?

Foto-kartellets foto-maraton finder sted over 6 timer, hver time byder på et nyt spændende
emne. Den første opgave afsløres kl. 10.00 og der er derefter 1 time til at løse denne,
kl. 11.00 afsløres det næste emne osv… helt frem til kl. 15.00 hvor det 6. og dermed
sidste emne afsløres. Det er naturligvis helt frit hvordan emnerne fortolkes.

Når den sidste opgave/emne er løst afleveres billederne fra alle 6 opgaver til foto-kartellet.
Det er derfor vigtigt at der kun er de 6 billeder fra opgaven på kameraets hukkomelseskort.
Billederne overgives derefter til en ekstern dommer, der udpeger vinderne i de respektive
opgaver. Vinderne afsløres til et fælles arrangement i foto-kartellets klublokale, samt på
vores hjemmeside. Alle billeder til konkurrencen skal afleveres i jpg formatet, og der må
ikke foretages anden efterbehandling end den der kan foretages i kameraet.

Hvem bestemmer opgaverne?

Emnerne til de enkelte opgaver bestemmes af deltagerne, når du tilmelder dig, har du
mulighed for at foreslå op til 3 emner, alle forslagene samles sammen og tages med
på dagen, hver hele klokketime trækkes der et forslag op at “hatten” og det er dermed
den kommende times emne for alle deltagerne.

Hvem kan deltage?

Alle der har lyst til at prøve udfordringen i at deltage i et 6 timers foto-maraton
kan deltage, uanset hvilken type kamera du benytter kan du være med.
Deltagere med mobiltelefon er også velkomne.
Det eneste det kræver er blot at tilmelde dig på denne side.

Som altid er det gratis at deltage i Foto-kartellets maraton.

 

Tilmeld dig til foto-maraton her:


sponsorer

Share This